Om Box Fit Collective
Box Fit Collective er et dansk active streetwear-brand bygget på træning, bevægelse og fællesskab.
Vi skaber tøj til mennesker, der træner, bevæger sig og lever aktivt — både i og uden for gymmet. Tøj med en afslappet pasform, et rent udtryk og kvalitet, der er lavet til at blive brugt igen og igen.
Box Fit Collective er startet af Andreas, Emil og Mike. Vi kommer med forskellige baggrunde og forskellige udgangspunkter i træningen, men deler interessen for styrketræning, en aktiv livsstil og sundhed. Idéen opstod ud fra et ønske om at skabe et brand, vi selv havde lyst til at gå i — og et fællesskab, som flere kan se sig selv som en del af.
For os handler træning ikke om at passe ind i én bestemt kasse. Det handler om at møde op, udvikle sig og have det godt med processen. Derfor er Collective en vigtig del af navnet. Der skal være plads til både dem, der har trænet i mange år, og dem, der bare er kommet i gang.
Vores designs er enkle, sporty og inspireret af træningskulturen. Vi arbejder med gode materialer, økologisk bomuld og ansvarlig produktion med fokus på kvalitet og holdbarhed.
Box Fit Collective er skabt i Danmark — til træning, hverdagen og alt det imellem.
Velkommen til kollektivet!